TriVision og Scanvaegt Systems indgår strategisk samarbejde
Scanvaegt Systems styrker sit program af inspektionsløsninger til industrien med et strategisk samarbejde med TriVision A/S, en markedsledende producent og leverandør af visionkontrolsystemer.
Scanvaegt Systems leverer i forvejen et bredt program af inspektionsløsninger, der omfatter checkweighers, metaldetektorer og x-ray systemer. Med det nye samarbejde udvider Scanvaegt Systems produktprogrammet yderligere med TriVisions avancerede visionsystemer, som kan forbedre kvalitetskontrollen markant på en lang række visuelle parametre.
Det betyder, at Scanvaegt Systems nu kan tilbyde kunder i fødevareindustrien komplette EOL-pakkelinier, der inkorporerer såvel vejning og mærkning som alle former for inspektionsteknologi, herunder kontrolvejning, metaldetektering, røntgeninspektion og nu også visionkontrol.
Alsidig visuel inspektion – beskytter forretningens brand og indtjening
TriVisions innovative visionsystemer kan udføre inspektion og kvalitetskontrol af forskellige typer fødevareemballage, så fødevareproducenter kan sikre, at den opfylder det ønskede kvalitetsniveau.
Systemerne kan inspicere på en lang række forskellige parametre, bl.a. fremmedlegemer, farve, indhold med antal og mængde, form og størrelse, etikettens print, stregkode samt position, produktoverflade og emballage-forsegling. Med TriVision systemets alsidige anvendelse er det muligt at inspicere specifikt de parametre, der er kritiske for fødevareproducenten og deres slutkunder.
Ved at automatisere emballageinspektion og sikre emballagens kvalitet, optimerer TriVisions system produktionsprocessen, reducerer manuelt arbejde og eliminerer dyre tilbagekaldelser og bøder. Samtidig bidrager det til at nedbringe fødevarespild, genarbejde og nedetid.
Beskytter firmaets gode omdømme
"Vi er glade for det nye partnerskab og har store forventninger til TriVisions innovative systemer, som gør, at vi nu kan tilbyde vores kunder komplette pakke- og inspektionslinier, der sikrer høj produktkvalitet og beskytter deres brand”, fortæller Michael Nyborg, International Business Manager hos Scanvaegt Systems.
Han fortsætter; "TriVision og Scanvaegt Systems deler ambitioner og produktstrategier - det gør det muligt at kombinere vores produkter til løsninger, der sikrer høj produktkvalitet og forhindrer reklamationer. Det skaber mærkbar værdi på bundlinien for vores kunder inden for industrier som fisk og skaldyr, mejeriprodukter, kød, færdigretter og konfekture”.
Jesper Bach, CEO hos TriVision, udtaler; ”Vi er virkelig glade for det nye partnerskab med Scanvaegt, da vi ser dette samarbejde som et perfekt match. Scanvaegt har en stor og meget loyal kundebase og er kendt for et højt serviceniveau og kundeintegritet. Så kombinationen af deres løsninger og service-koncept og TriVisions innovative visionsløsninger vil skabe nye muligheder for de danske fødevareproducenter, som vi forventer at kunne supportere langt bedre i fremtiden med dette nye samarbejde."
One-stop solutions provider & servicepartner
Scanvaegt Systems tilbyder også en attraktiv servicepakke til en skarp pris, så virksomheden kender vedligeholdelsesomkostningerne i fremtiden. Scanvaegt Systems’ 60 serviceteknikere står klar til at yde service & support 24/7/365, faste eftersyn og forebyggende vedligehold af produktionsudstyret, hvor slidte dele udskiftes – inden de går i stykker – så produktionstop undgås og oppetiden forbliver høj.
Det forbedrer effektiviteten på pakkelinien, reducerer omkostningerne og beskytter kundens indtjeningsevne.
Fakta om TriVision
TriVision har i mere end 20 år udviklet og leveret intuitive turnkey-visionsystemer, der automatiserer inspektionsprocesser og øger produktiviteten i fødevareindustrien. Visionsystemerne understøtter fødevareproducenterne i at sikre høj produktkvalitet og overholdelse af fødevaresikkerhed samt øge effektivitet, minimere spild og forbedre bæredygtigheden.
Firmaets omfattende erfaring og ekspertise inden for visionteknologi og fødevareindustriens produktionsmiljøer danner grundlaget for TriVisions store know-how, som gennem årene har forfinet teknologien og gjort den intuitiv, pålidelig samt effektiv, så den udgør en særdeles god business case for fødevarevirksomheder.
Læs mere om TriVisions inspektionssystemer her...
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre