ScanPlant NG Mobility
ScanPlant NG Mobility er en intelligent app-løsning til håndtering af alle transaktioner fra lager til ordrepluk, læsning og forsendelse.
Med denne løsning kan operatøren registrere on-site, hvor varerne er placeret - i pakkeriet eller på lageret. Appen har funktioner til registrering af lagertilgang, håndtering af lagerbevægelser, check af lagerbeholdning samt lagerstyring, forsendelse og pålæsning.
ScanPlant Mobility holder styr på lageret og giver samtidig operatøren total mobilitet. Systemet har komplet online integration og papirløse funktioner - det sikrer dataregistrering i realtid, eliminerer tidsslugende papirarbejde og sikrer gennemsigtighed i alle lagerprocesser.
Med ScanPlant Mobility får man ét effektivt redskab til at håndtere funktioner som:
- Registrering til-og-fra lageret
- Bevægelser på lageret
- Kontrol og styring af lagerbeholdning
- Pluk og forsendelse
- Læsning
Mobile og fleksible løsninger – passer til alle virksomheder
Med håndholdte terminaler kan man anvende ScanPlant Mobility på farten - man er aldrig bundet til en computer og et skrivebord. De håndholdte terminaler kan scanne varer på lageret og sørge for, at man sporer alle produkter, der flyttes til en anden placering. Alle bevægelser kan registreres og lagres i skyen, så man ikke fejlplacerer eller mister varer, så alle ansatte med adgang til lagersystemet kan finde de varer, der blevet flyttet.
Flere stærke funktioner:
- ScanPlant Mobility fungerer på Android, der i modsætning til Windows, stadig bliver opdateret
- Man kan følge en ordre hele vejen til levering kun ved hjælp af en håndholdt terminal
- Man kan sortere sin lagerbeholdning ud fra forskellige metoder, herunder FIFO
- Systemet giver komplet sporbarhed, hvis man anvender ScanPlant i andre produktionsafsnit
Registrering til lager
Når varerne er klar fra produktion og de er blevet mærket med stregkode, kan operatøren registrere lagertilgang af de nye varer i ScanPlant Mobility ved at scanne stregkoden. Nu viser varerne sig i ScanPlants lagerrapport.
Lagerbevægelser
ScanPlant Mobility håndterer også varebevægelser fra en lagerlokation til en anden – f.eks. fra et hovedlager til produktionen eller omvendt. Lagerbevægelser kan også vises fra produktionsgulvet til en specifik lagerlokation eller endda en specifik lagerhylde.
Lagerbevægelser kan registreres, selv hvis terminalen er offline eller uden for Wi-Fi netværkets rækkevidde.
Check og styring af lager
Lageret opdeles ofte i forskellige afdelinger med underlokationer. Med ScanPlant er det let at udføre regelmæssig kontrol og gennemgang af lagerbeholdning, da styringen kan håndteres separat for hver lokation. Varerne på den valgte lokation scannes – og hvis der er forskelle, kan lageret justeres automatisk. Afvigelserne bliver rapporteret.
Ordrepluk og forsendelse
ScanPlant Mobility håndterer også pluk af varer på lageret til salgsordrer. På håndterminalen vises de åbne salgsordrer til operatøren i en elektronisk plukliste. Når operatøren har valgt en salgsordre, er terminalen klar til at scanne ID-stregkoden på varerne. De bliver så registreret til salgsordren, og derefter eksporteret, klar til ekstern fakturering. ScanPlant Mobility checker også, at det er de korrekte varer, der scannes til den valgte ordre.
Når der er scannet varer til en specifik ordre, pakkes de på en palle og mærkes med en SSCC-etiket i A5-format, der bliver registreret til forsendelsen.
Læsning
Ordrer, der allerede er pakket og registreret til salgsordrer, kan scannes til en specifikt vareforsendelse. På den måde har den lastbil, der transporterer varerne, fuld dokumentation på, hvilke ordrer der indgår. Det er også muligt at registrere flere lastbiler, hvis forsendelsen fordeles over flere læs. Oplysningerne er ofte vigtige for de kunder, der eksporterer, så de kan holde øje med ordrer og forsendelser.
Standard-app
ScanPlant NG Mobility er en standard app til Android-baserede mobile computere (forstærket til industribrug), og i drift er de ligesom almindelige smartphones. Appen fungerer også på Honeywell Mobile Computers samt på tablets og enheder i bilen.
Reducer spildtid
ScanPlant Mobilitys design er letforståeligt og brugervenligt. Operatøren behøver ikke at spilde værdifuld tid på at finde ud af, hvordan visse handlinger skal udføres, og oplæring tager ganske kort tid.
Den papirløse styring reducerer også arbejdstid, da alle data er tilgængelige online – ingen grund til at udskrive diverse dokumenter og håndtere dem manuelt.
Online-integration
De håndholdte terminaler kommunikerer online til ScanPlant-systemet via et WiFi-netværk. Nogle af softwarens funktioner fungerer sågar, når computeren ikke har adgang til WiFi.
Papirløs drift - bedre for miljøet
Med ScanPlant Mobility kan man operere fuldkommen papirløst. Operatøren kan sende ordrebekræftelser, følgesedler osv. med et enkelt tryk på en knap. Hvis man ikke ønsker at køre papirløst, kan terminalen også printe etiketter til forsendelserne. Plusklisterne kan også vises direkte på terminalen, så man ikke behøver en udprintet/fysisk liste.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre