Produktionsgrafiker / Intern salgskoordinator
- med flair for prepress, kundeservice og ordreoprettelse
Er du en detaljeorienteret grafiker med stærke prepress-kompetencer?
Trives du i en rolle, hvor du både arbejder kreativt og struktureret – og hvor kundekontakt samt ordreoprettelse er en naturlig del af hverdagen?
Så har vi stillingen til dig!
Bliv en nøgleperson i vores grafiske team
Vi søger en dygtig produktionsgrafiker / intern salgskoordinator, der:
- brænder for at sikre høj kvalitet i grafiske produktioner
- kan optimere vores workflow fra start til slut
- har erfaring med ordreoprettelse.
Du bliver bindeleddet mellem kunder, salg og produktion og får en vigtig rolle i at kvalitetssikre samt effektivisere vores prepress-processer.
Hos os får du mulighed for at præge og udvikle de grafiske arbejdsgange i tæt samarbejde med produktionen – samtidig med, at du sikrer en smidig proces for oprettelse af produktionsordrer.
Dine primære opgaver:
- Udvikle og optimere grafiske workflows
- Klargøre filer og håndtere prepress-opgaver med høj præcision
- Kvalitetssikre grafisk materiale før tryk
- Rådgive og sparre med kunder om grafiske løsninger
- Skabe de bedste løsninger til både tryk og digitale medier
- Sikre en gnidningsfri proces mellem kunde, salg og produktion
- Oprette produktionsordrer og sikre korrekt overlevering til produktionen
- Koordinere og følge op på ordrer fra start til levering
Vi søger en profil, der:
- Har solid erfaring med prepress og grafisk design
- Er skarp i Adobe-pakken (InDesign, Photoshop, Illustrator)
- Har erfaring med ordreoprettelse og produktionsplanlægning
- Har et skarpt øje for detaljer og kvalitet
- Er serviceminded og trives med kundekontakt
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er løsningsorienteret og klar på nye udfordringer
- Erfaring med flexotryk og etiketter er en stor fordel
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i et dynamisk miljø i et trykkeri i stærk udvikling
- Mulighed for at sætte dit præg på grafiske processer
- En uformel arbejdsplads med passionerede kolleger
- Fleksible arbejdstider og attraktive ansættelsesvilkår
Er det dig, vi leder efter?
Så send din ansøgning og portfolio til Anders Hartmann Christensen på anch@scanvaegt.dk senest 18. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Scanvaegt Labels
Scanvaegt labels er et veletableret trykkeri med 50 års erfaring i produktion af etiketter, hvor kvalitet og pålidelighed går hånd i hånd. Vi designer dedikerede etiketløsninger til kunder i fødevarebranchen, detailsektoren og nonfood industrien og går hver dag langt for at gøre hver eneste kunde tilfreds. Vi er fleksible og sætter en ære i at levere til tiden hver gang..
Som en del af en innovativ virksomhed stræber vi konstant efter at udvide vores horisonter. Scanvaegt Labels er beliggende centralt i Odense og er et selskab i Scanvaegt Systems-gruppen.
Vores engagerede medarbejdere har mange års erfaring, og er en meget vigtig ressource for os. De sikrer en personlig og professionel kontakt til vores kunder og et højt serviceniveau, som understøtter vores værdisæt.
Vores mission:
Vi er midt i en spændende vækstrejse og bevæger os mod nye mål inden for vores felt. Vores mål er at drive innovation og skabe stærke, bæredygtige relationer med vores kunder som en værdifuld samarbejdspartner snarere end blot en leverandører af etiketter.
Unikke labels sikrer høj oppetid
Vores kvalitetslabels er baseret på stor teknisk know-how, kvalitetsmaterialer, kvalitetskontroller igennem hele trykprocessen og personligt engagement. Vi kan løse alle etiketopgaver herunder flerfarvede etiketter, thermoetiketter, thermo transfer print, etiketter med limsidetryk, neutrale etiketter, flaskeetiketter mv. og anvender vandfarver i 90% af vores produktion.
Vi har et tæt samarbejde med Scanvaegt Systems og kan levere komplette one-stop-shopping løsninger til fødevareindustrien, som omfatter produktionslinjer, software og labels samt service. Løsningerne sikrer høj lønsomhed og maksimal oppetid.
Grønt fokus
Vi har et stort fokus på grøn omstilling og tilbyder miljørigtige vandfarver og linerless etiketter. Linerless etiketter har et langt lavere materialeforbrug, idét de ingen bagpapir har, og Scanvaegt Labels kan som de eneste tilbyde en komplet løsning til detailbranchen med vægt-/prismærkningsudstyr og linerless etiketter med tryk. Vi har igangsat en grøn transformation, som skal resultere i en yderligere nedsættelse af spild samt energi- og materialeforbrug.