Byggesagshåndtering_1.jpg

Effektivt softwaresystem til miljørigtig håndtering af bygge-affald

Nye lovgivning stiller store krav til håndtering af nedbrydningsmaterialer og bygge-affald.

Scanvaegt Systems har lanceret softwaresystem, der løser udfordringen med korrekt sortering, vejning og registrering af bygge-affald til genbrug på genvindingsanlæggene.

De indleverede byggematerialer er en ressource, som det handler om at få genanvendt mest muligt af hos genvindingsanlæggene.

Ny lovgivning fra 2020 kræver, at der oprettes en byggesag pr. nedbrydnings- eller renoveringsopgave - uanset om det er et lille privat parcelhus, en stor erhvervsejendom, en bro, en vej eller andet anlæg, det gælder.   

Der skal også oprettes en baglæns-sporbarhedskæde, der viser, hvor de forskellige byggematerialer oprindeligt kommer fra. Og samtidig skal der være endnu bedre styr på indvejede fraktioner, korrekt sortering og dataregistrering. 

Scanvaegts softwaresystem løser samtlige de opgaver og giver virksomhederne - både private og kommunale aktører - inden for miljøsegmentet et langt større overblik over de indleverede materialer. Det betyder, at det bliver meget lettere for virksomhederne at registrere materialerne i korrekte fraktioner og at sælge dem igen, fordi de nu nøjagtigt ved, hvad de har på ”lager” af fraktioner, og dermed kan de øge indtjeningen.

Den nye software kan som noget nyt også køre som mobil-app og giver personalet den fulde bevægelsesfrihed ude på pladsen.

Scanvaegt Systems har i snart 30 år leveret softwaresystemer til miljøsektoren og udvikler dedikerede løsninger, der vha. digitalisering skaber effektivitet og lønsomhed hos kunderne.  

Kontakt