Ny-ScanPortal-software_2.jpg
ScanMobile-1.jpg

Ny ScanPortal-software skaber øget flow i arbejdsgange og indtjening

Scanvaegt Systems introducerer ny software, som giver signifikante fordele ved opgaver med brovægtsvejning og modtagekontrol.

Forbedringerne betyder, at bl.a. miljøsektor, genvindingsindustri, råstofindustri og genbrugspladser slipper for håndskrevne sedler og løntunge arbejdsgange og i stedet får fleksibilitet, hurtighed og præcision ind i de daglige rutiner. Og sparet tid er lig med lønsomhed og frigørelse af ressourcer.

Scanvaegt præsenterer nu endnu ny løsning under ScanPortal-platformen, som digitaliserer processerne og effektiviserer arbejdsgange inden for kundesegmentet med brovægte og modtagekontrol. Softwaren hedder ScanMobile.

”Vi har gennem de seneste år oplevet, at vores kunder fortæller os, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft og at konkurrencesituationen hele tiden stiller nye krav til håndtering, overblik og dokumentation. Og det er de budskaber, der har været omdrejningspunktet for vores udviklingsarbejde af den nye software,” siger Sales manager Ole Levring.

ScanMobile kører under- og kommunikerer via den cloudbaserede platform ScanPortal, der også er platform for tre andre software-systemer: hhv. Delivery Inspection til modtagekontrol, ScanClassifier til sortering af materialer til genvinding og Storage Map til online kortvisning af udendørs lagerdepot.

Det er skalerbare softwareløsninger, som er designet til at kommunikere sammen og som håndterer data-registreringer fra bl.a. brovægte – hvor de første data bliver genereret – vejeterminaler, trafikstyringssystemer, overvågningsudstyr og kundens egne software-systemer.  

Slut med tidskrævende manuelle opgaver  

Ole Levring kommer med nogle eksempler på, hvordan ScanMobile kan strømline arbejdsgange hos virksomheder inden for bl.a. miljøsektoren, genvindingsindustrien, råstofindustrien og genbrugspladser.

Det første eksempel er hentet fra plastgenvindingsindustrien, hvor software-systemerne Delivery Inspection og ScanMobile taler sammen.

”Ved indlevering står vognmanden selv for registrering i ScanMobile af de indleverede fraktioner med data fra brovægten. Pladsoperatøren har adgang til alle disse registreringer og kan via login på ScanMobile overvåge vejeprocessen og ligeledes udarbejde modtagekontrol og dokumentation. Opgjort på tid giver det både kunde og virksomhed en væsentlig besparelse,” siger Ole Levring.

Det andet eksempel drejer sig om vognmandens indvejning af metalskrot.

”Mange steder – efter indvejning på en brovægt - udfylder pladsoperatøren en håndskrevet seddel i forbindelse med sortering med informationer om vægt og metalfraktioner og går bagefter ind og afleverer sedlen på kontoret. Her bliver disse data tastet manuelt ind i systemet og der bliver oprettet en sag,” forklarer Ole Levring og fortsætter:

”Med vores ScanMobile-system kan pladsoperatøren med en mobiltelefon eller håndholdt tablet selv registrere indvejningen og oprette en kundesag. Som alternativ til indvejning med terminal ved vægten kan vognmanden også selv gøre det. Registreringen kan bruges som dokumentation og viser også, hvornår vognmandens ankomst og afgang fandt sted.”

Pladsoperatøren kan nu lave sorteringen i ScanClassifier-systemet, så alle data vedrørende mængder på fraktioner og evt. fradrag er registreret digitalt, hvilket sparer tid og eliminerer manuelle papirgange.

Ole Levring pointerer, at grunddata til fakturering automatisk bliver genereret ved indvejningen - det reducerer risikoen for tastefejl undervejs i arbejdsgangene væsentligt.

Et tredje eksempel kommer fra en stevedorevirksomhed, som også anvender ScanMobile, og hvor tara-vægten er låst fast.

”Når taravægten er låst, behøver vognmanden ikke at indveje den tomme bil efter hvert eneste læs, men kan køre uden om vægten og dermed spare flere timer hver dag på indvejning, som før krævede involvering af pladsoperatøren. Nu kan vognmanden selv klare proceduren med at indveje lastbilens tomvægt. Det giver også en stor tidsmæssig gevinst for stevedorevirksomheden,” påpeger Ole Levring.

Besparelser på jordhotellet 

ScanMobile kan også anvendes ved lagerflytning af jord, som i en midlertidig periode bliver opbevaret i et jordhotel eller på et større areal sammen med andre indleverede fraktioner – det kunne også være affaldsmateriale til deponi.

”Skal der for eksempel tages flere jordprøver, bliver udgifterne automatisk overført til kundesagen, hvor kunden før selv skulle have tjek på disse udgifter. Bliver der fjernet 100 tons jord fra jordhotellet, så holder softwaren styr på de nøjagtige mængder og sikrer, at der hele tiden er kontrol på historik, fuld sporbarhed, og hvor bunkerne med de enkelte fraktioner ligger på arealet,” pointerer Ole Levring.

Indvejning, registrering og redigering kan nemt udføres i ScanMobile på smartphone eller tablet, hvilket også giver en stor bevægelsesfrihed på pladsen. Præcise data er kernen i kundens gode forretning.   

”Dokumentation og hurtig sagseksekvering giver hurtig fakturering, og det er den slags, kunderne efterspørger,” siger Ole Levring.

Læs mere om ScanMobile-systemet her... 

Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?

Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre

Kontakt