Grønne-miljøløsninger.jpg

Korrekt sorteret affald kaster big data og lønsomhed af sig

Scanvaegt Systems sætter fokus på området med kommunalt indsamlet husholdningsaffald og er klar med en grøn og skræddersyet løsning til kommuner og renovatører.

Med RFID-teknologi er der styr på sortering, mængder og kvalificeret data, mens ny løsning øger tømningskapacitet, sikrer mindre slid på lastbilerne og en mere effektiv ruteplanlægning.  

Der bliver noget at holde styr på, når alle landets kommuner er på plads med de nye affaldsordninger. De blev vedtaget i 2020, og er løbende blevet udsat, men i øjeblikket bliver de sat i drift rundt om i landet. Med de nye affaldsordninger skal alt kommunalt indsamlet husholdningsaffald – fra alle private boliger – sorteres i ni forskellige kategorier, hvilket stiller store krav både til grundig sortering og indsamling.

De ni affaldskategorier er mad, papir, pap, glas, metal, plast, drikke- og fødevarekartoner, farligt affald og restaffald. Senere i år følger den 10. kategori, som er tekstiler.

Korrekt tømning af affaldsfraktioner

”Vi har en effektiv renovationsløsning, der matcher den komplekse opgave, og som tager et stort skridt i retningen af den grønne omstilling. Med RFID-teknologi (Radio Frequency Identification) monteret på affaldsbeholderne sikrer vi, at de forskellige affaldsfraktioner bliver tømt korrekt af renovatøren, og at der bliver indsamlet big data, som kommunerne efterfølgende kan konvertere til nyttig viden,” siger Business manager Lennart Svenstrup fra Scanvaegt Systems i Aarhus.

Han forklarer, at renovationsbilen er udstyret med en skanner, som aflæser RFID-koden og sikrer, at den enkelte skraldespand kun kan tømmes, hvis den kan identificeres. Det betyder, at renovatøren ikke kan tømme restaffald på en lastbil, der for eksempel skal indsamle pap og papir.

Højere genanvendelsesgrad

”Korrekt sortering giver renere fraktioner og dermed en højere genanvendelsesgrad. Derudover er der også en bedre økonomi i at sælge rene fraktioner,” pointerer Lennart Svenstrup.

RFID-aflæsningen giver den enkelte kommune indblik i mængder af sorteret affald inden for de forskellige kategorier.

”Med kvalificeret data kan kommunen trække nyttig viden ud af systemet og for eksempel sammenligne sorteringen fra bydel til bydel og sætte ind med oplysende kampagner, der skal få borgerne til at sortere bedre og mere præcist,” siger Lennart Svenstrup.

Store besparelser for renovatøren

Den grønne renovationsløsning fra Scanvaegt Systems rummer også markante fordele for renovationsfirmaerne og deres køretøjer.

”Hvor lastbilens liftvejning før foregik i mekaniske step, foregår vejningen nu i én glidende bevægelse, og det betyder, at renovatøren kan tømme flere beholdere pr. dag, end det var muligt før,” forklarer Lennart Svenstrup.

Den glidende bevægelse giver en besparelse på to sekunder pr. tømning. Tømmer renovatøren 600 skraldespande pr. dag, svarer besparelsen til 20 min. pr. dag. Omregnet til økonomi giver det en årlig besparelse på 25.000 kr. pr. lastbil. Den glidende bevægelse resulterer også i mindre slid på lastbilens mekanik.

”Affaldsindsamlingen foregår via GPS og sikrer markedets bedste og mest effektive ruteplanlægning,” siger Lennart Svenstrup.

Hvor renovationsområdet før var en del af et større forretningsområde, er den grønne renovationsløsning nu blevet et selvstændigt forretningsområde, hvor Scanvaegt Systems vil styrke indsatsen med effektive løsninger – og med et landsdækkende servicekoncept målrettet renovatørerne. 

Læs mere om Mobilvejesystemer her... 

Kontakt