Komplet vejeløsning til landbrug
Scanvaegt leverer komplette vejeløsninger til indvejning og udvejning af korn, gødning eller levende dyr.
Dette vejesystem til landbrug er enkelt og brugervenligt, og sikrer, at vejningen foregår hurtigt og fejlfrit.
Systemet har tre kartoteker til hhv. køretøjer, varer og kunder/mark. I kartotekerne oprettes ID-numre for køretøjer og kunder samt varenumre for de materialer, der skal vejes.
Når køretøjet holder på brovægten, skal chaufføren identificere sig selv og oplyse varenr. Han kan identificere sig ved enten touch-free RFID-kort eller ved at vælge sit ID-nr. på vejeterminalens forvalgstaster. Her registrerer han også, hvilken vare han kører med. Betjeningen er enkel og foretages hurtigt med nogle ganske få tryk.
Hurtig, fejlfri registrering
Ved anvendelse af RFID-kort skal kortet blot holdes hen foran kortlæseren, som hurtigt registrerer identifikationen. Det forhindrer fejlindtastning, da alt foregår automatisk. RFID-kortet kan også indeholde varenumre, så de heller ikke skal indtastes manuelt.
Skal der foretages en reel nettovejning, så kræver det normalt, at man vejer køretøjet 2 gange - nemlig fuld og tom eller tom og fuld. Derefter beregnes nettovægten ved at fratrække tomvægten fra fuldvægten.
Med Scanvaegt-løsningen kan man dog registrere køretøjets tomvægt i databasen, så man kun skal veje køretøjet med fuld last - altså blot én vejning. Denne vejemetode forenkler processen og sparer arbejdstid.
Enkel datahåndtering
De registrerede data kan enten gemmes på en USB eller de kan data overføres online til PC, hvor man kan gå ind i SQL-database og generere rapporter med f.eks. dagstotaler og ugetotaler med de ind- og udvejede mængder.
Vejeløsningen består af:
- Brovægt type 6100 eller 6200
- Terminal type Systec
- Printer til udskrift af vejebon/kvittering
- RFID-Kortlæser
- Remote stordisplay
- Touch-free RFID-kort
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre