Løsninger til flisværker
ScanX.Net-Energy modulet håndterer indvejning samt beregning af vandprocent og energi-indhold af træflis med henblik på flisfyrede varmeværkers afregning til leverandørerne.
Enkel ekspedition
Ved indvejning af lastbilen på brovægten, udtages der en prøve af den leverede flis. Samtidig udskriver terminalen en vejebon med ekspeditionsnr. som lægges ved flisprøven. Alle data - vægt, leverandør, ekspeditionsnr. etc. – overføres til Energy Calculation i Administrationen og sammenkobles med eksisterende stamdata.
Prøven vejes på en laboratorievægt, hvorefter data med vægt, ID-nr. og ekspeditionsnr. sammenkobles i Energy Calculation. Prøven placeres i en varmeskuffe til tørring i 24 timer. Herefter vejes den igen og oplysningerne overføres til Energy Calculation, der sammenholder dem med de tidligere registrerede data og beregner vandprocent/brændværdi, som kan danne grundlag for afregning af den pågældende leverance.
Løsningen består af:
- Brovægt 6200 eller 7800
- ScanX.NET 2.4
- ScanX.NET Energy modul
- VT200-Sp terminal
- VT150
- Precisa Precisa LS 10200G
- Stregkodescanner
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre