Affaldssystemet Evolution giver det store overblik
Hver dag står Verdis Aarhus for 8500 tømninger af dagrenovation hos private husstande. Til opgaven anvender renovatøren Scanvaegts Evolution-affaldssystem, som bygger på automatisk tømningsregistrering i realtid.
For afdelingsleder Lars Mejdahl sikrer det brugervenlige system overblik både på kontoret og hos medarbejderne ude i skraldebilerne.
”Overblik og præcision betyder alt. Alle vores indsamlingsopgaver er sat i system, og det virker.”
Ordene kommer fra afdelingsleder Lars Mejdahl fra Verdis Aarhus. Renovatøren står for dele af den kommunale indsamling af dagrenovation hos private husstande i Aarhus Kommune. Affaldsopgaven i landets næststørste kommune bliver håndteret af 80 mand og 18 skraldebiler, som i gennemsnit har 600 tømninger pr. dag. I regnestykket med antal tømninger er risikoen for at køre med overlæs elimineret. Det samlede østjyske distrikt er opdelt i 16 ruter, som igen er opdelt i 10 underruter.
System registrerer alt i realtid
”Med det her system registrerer vi alt, hvad vi laver i realtid. Vi har styr på, hvor og hvornår vi tømmer en beholder på en given adresse, og hvis der skulle være afvigelser, så kan vi også dokumentere dem,” siger Lars Mejdahl og forklarer, at medarbejderne tager fotos af afvigelser (f.eks. hvis beholderen er overfyldt eller ikke stillet frem, eller hunden er løs) og oploader dem i systemet - det eliminerer mange tvivlsspørgsmål med kommunen og reducerer risikoen for at skulle betale bod.
Verdis Aarhus er en del af Verdis Danmark, som er en landsdækkende aktør inden for affaldshåndtering. Virksomheden beskæftiger 800 medarbejdere fordelt på 20 lokationer.
Automatisk tømningsregistrering
Affaldssystemet hedder Evolution, som er udviklet af svenske Botek og bliver i Danmark forhandlet af Scanvaegt Systems A/S.
Evolution er funderet på automatisk tømningsregistrering. På hver beholder sidder en RFID-tag, som automatisk bliver registreret/aflæst under tømning af en scanner, som er monteret bag på skraldebilen.
RFID-teknologien sikrer derudover, at det ikke er muligt for skraldebilen at tømme en ”forkert” beholder med pap og papir – i så fald bliver det registreret i systemet, at den pågældende beholder ikke var udstyret med RFID-teknologi.
Live-opdatering for chaufføren
Systemet genererer et transparent overblik for chaufføren i lastbilen. Her kan medarbejderen på sin tablet hele tiden kan følge med i tømningsprocessen i et tætbygget parcelhusområde med et utal af små veje. Husstandene vises med både spande på et kort og adresser på en liste. Når spanden er tømt, skifter den farve fra grå til grøn. Glemmer medarbejderne at tømme en spand, ændres adresse og spand til rødt, når skraldebilen forlader området. Evolution omfatter også GPS-baseret ruteplanlægning.
”Systemets brugerflade er meget enkel, sså det er nemt for vores medarbejdere at navigere i. Det er meget brugervenligt og visuelt opbygget, og det betyder, at nye medarbejdere hurtigt er selvkørende,” påpeger Lars Mejdahl.
Verdis Aarhus har anvendt systemet siden april 2023.
Mindre end 10 reklamationer om ugen
”Vi har nogle meget dygtige medarbejdere, som er medvirkende til, at vi ligger under landsgennemsnittet opgjort pr. fejl pr. medarbejder. Med 8500 daglige tømninger har vi under ti reklamationer om ugen. Havde vi ikke det her system, ville vi have mange flere fejl. Derfor er min holdning, at Evolution er det bedste system, der er på markedet,” fastslår Lars Mejdahl.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre