Bradal_2.jpg
Bradal_1.jpg
Bradal_6.jpg
Bradal_3.jpg
Bradal_5.jpg

Software skaber overblik i metalskrot og sparer arbejdstid

Bradals Produkthandel er inde i en periode med voldsom vækst og har brug for overblik på flere fronter. Det har skrotvirksomheden fået med ny software fra Scanvaegt Systems, som letter arbejdsgangene, giver fleksibilitet og øger lønsomheden. Bradal har i øvrigt været med til at udvikle den digitaliserede løsning.

Bradal er i fuld gang med at indkøre ny software, ScanClassifier, som moderniserer arbejdsgangene i skrotvirksomheden. Firmaet modtager metalskrot fra både erhvervskunder/vognmænd og fra privatkunder/borgere. Volumenmæssigt står vognmændene for 95 procent af alt det skrot, der bliver indleveret i Silkeborg, hvor hovedkontoret ligger, men målt på antal indleveringer er der flest private kunder, og dem bliver der afregnet straks med.   

Store arbejdstidsbesparelser 

”Tidligere foregik registreringen manuelt - efter indvejningen skrev vores operatør før en seddel i hånden med oplysninger om vægt for de forskellige indleverede metaller. Herefter gik operatøren ind på kontoret med den håndskrevne seddel og afleverede den til en regnskabsmedarbejder, der så tastede informationerne ind i systemet og afregnede med den private kunde i kontanter vel at mærke,” fortæller Anders Holmer, der er Økonomi-ansvarlig hos Bradals Produkthandel.

Den omstændelige, manuelle håndteringsproces er nu skrottet og afløst af det nye software-system.

”Med den nye software registrerer operatøren informationer om vægt og metaltyper ind på en håndholdt pc/tablet i samme moment, indvejningen finder sted. Herefter overføres disse data automatisk bliver til regnskabsmedarbejderen, som sørger for afregningen med overførsel af pengene til den private kundes konto,” forklarer han.

Den nye håndteringsproces har ifølge Anders Holmer skabt store besparelser: ”Vi har nok sparet en mands arbejde på den konto, og de ressourcer kan vi så bruge et andet sted. Derudover har vi reduceret risikoen for tastefejl, forsvundne afregningssedler og misforståelser,” tilføjer han.

Opdateret lager-overblik fremmer salget 

Når det gælder erhvervskundernes indleveringer, er proceduren en helt anden. Væk er de håndskrevne sedler og ”alle mellemregningerne”. Som en del af den nye software er der nu automatisk nummerpladegenkendelse med i pakken. Systemet genkender og identificerer automatisk lastbilerne, som bliver vejet ved indlevering og igen bagefter, når de er tomme. Systemet opretter automatisk en sag med x-antal indleveret tons skrot, hvoraf langt størstedelen er sort jern.

Hvor lastbilen har tippet skrottet af, bliver der sat et flag med nummer på (som følger ordren). Som yderligere dokumentation bliver skrotmængden fotograferet fra forskellige vinkler, ligesom tidspunkter for lastbilens ankomst og afgang bliver registreret. Senere bliver mængden sorteret.

”Med den nye ScanClassifier-software er vores håndtering blevet mere strømlinet og effektiv. Det betyder bl.a., at vores lager hele tiden bliver opdateret, så vi helt præcis ved, hvad vi har liggende af forskellige materialer til videresalg. Alt bliver jo solgt videre,” påpeger Anders Holmer.

Vi har nok sparet en mands arbejde på den konto, og de ressourcer kan vi så bruge et andet sted. Derudover har vi reduceret risikoen for tastefejl, forsvundne afregningssedler og misforståelser.
Anders Holmer Flansmose, CFO Bradals Produkthandel

Øget vækst og lønsomhed 

ScanClassifier-softwaren fra Scanvaegt System sikrer, at vognmændene nu kan indlevere deres skrot - her er der tale om sorterede, rene fraktioner - uden for åbningstiderne i såvel Horsens som Fredericia. Halvdelen af alt det skrot, som Bradal håndterer, bliver leveret direkte til de to pladser. 

”Det er aktiviteterne i Horsens og Fredericia, som har givet os trecifret vækst. Og med den nye software kan vi realisere væksten uden at ansætte flere folk,” siger Anders Holmer.

Ideen til den nye software opstod, da folk fra Bradal og Scanvaegt System gik i dialog for at udvikle og forbedre bl.a. håndtering, arbejdsgange og lager-overblik.     

”Vi er ikke helt i mål med systemet endnu, men der er ingen tvivl om, at vi allerede er blevet langt mere konkurrencedygtige og lønsomme,” påpeger Anders Holmer.

Ud over det metalskrot, der bliver solgt videre fra pladsen i Silkeborg, har Bradal inden for de seneste år udvidet deres aktiviteter med pladser på Horsens Havn og Fredericia Havn. I Fredericia er der plads til 60.000 tons jern, som typisk bliver sejlet til tyrkiske smelteværker, mens kobber, aluminium og rustfrit stål bliver kørt til tyske smelteværker pr. lastbil. Fra Horsens bliver fraktioner som rustfri spåner sejlet til kunder i Norge.

  • Har sparet arbejdstid svarende til:
    en mand
Med den nye ScanClassifier-software er vores håndtering blevet mere strømlinet og effektiv. Det betyder bl.a., at vores lager hele tiden bliver opdateret, så vi helt præcis ved, hvad vi har liggende af forskellige materialer til videresalg.
Anders Holmer Flansmose, CFO Bradals Produkthandel

Bradals Produkthandel – en familievirksomhed med stærke traditioner  

Siden 1950, hvor virksomheden blev etableret, har Bradals Produkthandel modtaget, gen-indvundet og videresolgt alle former for metaller, både gammelt jern, nyt jern, kobber, stål etc. Idag er det 3. generation med Thomas Bradal i spidsen, der står for driften for firmaet. Han overtog efter sin far i 2003 og har siden videre-udviklet forretningen og øget aktiviteterne, både når det gælder antallet af kvadratmeter og mængde af metaller.

Bradals Produkthandel har en klar strategi for at holde sig konkurrencedygtige: høj kvalitet, lave udgifter, ensartet kvalitet, høj miljøsikkerhed og den lige vej til personlig kontakt toppet med udstrakt service.

Den gigantiske skrot-saks, der kører 35 tons jern igennem i timen, skal holdes i fuld gang, mens udgifterne skal holdes nede. Så Bradals Produkthandel har stort fokus på at optimere arbejdsgange, så forretningen kører så effektivt som muligt og kan skabe god indtjening.

Læs brochure

ScanClassifier IT-System 

Download

Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?

Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre

Kontakt