Effektiv checkweigher – til tørre pakkemiljøer
En stabil og præcis checkweigher er alfa og omega på pakkelinjen hos rigtig mange virksomheder. Præcis vægt er lig med kvalitet og lønsomhed.
Scanvaegt Systems har solgt et utal af vejesystemer til det våde miljø i fødevareindustrien og er nu også klar med en prismæssigt, attraktiv variant målrettet det tørre miljø i pakkeri-afdelingen. Nyheden matcher kravene til smart produktion og et højt driftssikkerhedsniveau.
SC505 hedder den nye fuldautomatiske checkweigher, som Scanvaegt har udviklet og produceret. Det er en maskine, der er designet til at operere i det tørre pakkemiljø til kontrol af alle typer indpakkede produkter i bakker, poser, æsker og dåser. F.eks. bliver det hakkede kød pakket i bakke, som forsegles med film i det våde miljø, og kører videre på linjen ind i det tørre miljø, hvor bakken med indhold bliver kontrolvejet.
Kort tilbagebetalingstid
”Det er den første maskine, vi har konstrueret til det tørre pakkemiljø. Og da rengøringskravene her ikke er på samme høje niveau som til maskiner i det våde miljø kan vi lave en prisbillig variant, som stadig anvender samme gennemtestede vejeteknologi. Vi snakker tilbagebetalingstid på under halvandet-to år,” siger produktchef Brian Dahl fra Scanvaegt.
Fleksibel maskine
Maskinen er modulopbygget og baseret på standardkomponenter og egenudviklet software.
SC505 fås i længder fra 1 meter og op til 3,5 meter, med en bredde på 0,71 meter og kan konfigureres med metaldetektor, regulering af fyldeproces og dataopsamlingssoftware. Den ene model kan veje produkter på max. 1,5 kg i 0,5 gram interval, mens den anden model kan veje produkter op til 3,0 kg med 1,0 gram interval. Tophastigheden ligger på 250 små produkter i minuttet.
Det får du med den nye SC505 checkweigher:
- Højere kvalitet
- Større indtjening
- Bedre råvareudbytte
- Øget driftssikkerhed
- Seks forskellige sprogversioner
- Landsdækkende service
Effektiv kvalitetskontrol
”Den nye checkweigher forhindrer produkter med såvel overvægt som undervægt og frasorterer automatisk produkter, som er vedhæftet med fejl eller som vægtmæssigt ”ligger uden for skiven”.
Hvis den vægtmæssige trend falder, popper der et signal op om, at fyldeprocessen skal justeres. Maskinen sørger således for at optimere produktkvaliteten og for at forbedre effektiviteten i produktionen,” forklarer Brian Dahl.
SC505 er konstrueret med en sikkerhedsløsning, som sikrer, at alle trin i pakkelinjen stopper i tilfælde af ”kaos”, f.eks. hvis et produkt er kommet i klemme. Derved undgås ophobning af produkter på linjen og risiko for spild, hvis produkterne bliver beskadiget eller ryger på gulvet.
Brugervenlig betjening
”Vi har arbejdet meget med udvikling af brugervenlighed og har designet en grafisk visning af den gennemsnitlige vægt-trend. Hvor operatøren før skulle tjekke vægt i tal på en lille skærm, kan operatøren nu se trenden tydeligt på farvesymbolerne på en 15” stor touchskærm. Rød for undervægt, gul for overvægt og grøn for ok vægt - det fungerer rigtig godt og giver et fint overblik,” fremhæver Brian Dahl.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre