SeaPack System: Nem betjening – hurtig pakning
Vi lancerer et nyt søpakkesystem – SeaPack – der er udviklet specifikt til de danske fisketrawlere til effektiv vejning, pakning, mærkning og registrering af fisk ombord.
SeaPack håndterer alle relevante data for både turplanlægning, fangst-oplysninger, prisstyring, etiketdesign samt rapportering til e-log.
Det, der gør SeaPack ekstra interessant, er hhv. den større terminalskærm, de større knapper og den større smidighed til at kunne opsætte pakkeprogrammerne med tilpassede fiske-arter efter årstid og fangstområde samt placere knapperne med fiskearterne i mest relevant rækkefølge. De store knapper er nemmere at ramme med våde gummihandsker, så det er hurtigt at registrere fiske-størrelserne under pakning.
Flere valgsmuligheder for fiskerne
Med introduktionen af SeaPack-systemet i Danmark, får de danske fiskere også flere valgsmuligheder – hidtil har der kun været en leverandør af søpakkesystemer. SeaPack-systemet kan iøvrigt integreres med eksisterende marinevægte samt leveres som en totalløsning med software og nye marinevægte samt printere.
Udvikling af systemet er foregået med kompetent sparring fra skipper Claus Pedersen fra HM227 Myggenes.
Individuel tilpasning af skærmbillede giver hurtig pakning
Pakning af fangsten sker hurtigt - uden mange tryk på skærmen. I SeaPack-systemet kan pakkeprogrammernes skærmbilleder nemlig tilpasses individuelt til en bestemt årstid og/eller et bestemt fangstområde. Så vises kun de relevante fiskearter for den specifikke årstid og fangstområde.
Rækkefølgen af knapperne med fiskearterne på skærmbilledet også kan tilpasses, så knappen med den primære fiskeart først på side 1, efterfulgt af knapper for øvrige fiskearter. Det gør det hurtigt for pakke-operatøren at rLæs egistrere de forskellige fiske-størrelser under pakning.
Styr på slantkasserne
SeaPack-systemet holder også styr på evt. slantkasser og sikrer, at de bliver pakket færdig. Såfremt fangsten fra et slæb ikke rækker til at færdigpakke en kasse, så registrerer SeaPack kassen som en slantkasse. Når operatøren går i gang med næste slæb med rødspætter str. 3, gør ScanPack opmærksom på slantkassen, så operatøren ikke misser den, men kan pakke den færdig hurtigst muligt.
Overblik over indtjening – på havet
SeaPack-systemet giver komplet overblik over indtjeningen – mens båden stadig er på havet. Baseret på dagens fangst og dagspriser kan skipper generere en rapport i SeaPack, der viser dagens fangst indtil videre samt en beregning af værdi for den aktuelle fangst.
Total oversigt, hurtig pakning og store tidsbesparelser
SeaPack-systemet gør det nemt at registrere og håndtere alle relevante data for både turplanlægning, fangst-oplysninger, prisstyring samt rapportering til e-log. Systemets design er brugervenligt med hurtig betjening bl.a. med automatisk udfyldning af felter og individuelt tilpassede skærmbilleder.
Enkel turplanlægning
I Produktionskontrolmodulet oprettes fangsturen med alle relevante data som havn, slæbnavn, dato, økonomisk område, fangst-område, Ices-kvadrant, position og fangstredskab. Felterne, som man guides igennem ét ad gangen, er hurtigeat udfylde – det kan gøres hhv. automatisk vha. GPS-data eller vælges i drop-down. Det reducerer manuelle indtastninger og sparer arbejdstid.
Nem rapportering til e-log
Systemet har integration til Fiskeristyrelsens registreringssystem - e-log - med automatisk export af de relevante oplysninger. Felterne udfyldes automatisk med data fra SeaPack, så man ikke skal gøre det manuelt – det sparer meget arbejdstid.