ScanPlant NG - nyt manufacturing execution system forbedrer virksomhedens indtjening
ScanPlant NG opsamler registreringer igennem hele fabrikken - fra varemodtagelse, lager, produktion, pakning og forsendelse - og skaber grundlag for procesoptimering og forbedring af virksomhedens indtjening.
Siden Scanvaegt Systems og Accuratech 16. maj indgik partnerskab, har begge parter arbejdet intensivt på at udvikle nye, stærke hardware- og softwareløsninger til kunderne i fødevareindustrien.
Det tætte samarbejde har allerede nu resulteret i et nyt manufacturing execution system – ScanPlant NG – der optimerer produktionsprocessen og bidrager til en højere indtjening.
ScanPlant NG – Next Generation - er et effektivt værktøj til overvågning i realtid af produktivitet, lagerudvikling, udbytte og give-away. Systemet opsamler registreringer fra varemodtagelse, lager, produktion, pakning og forsendelse, som danner grundlag for automatiske nøgletal og KPI’er i realtid. Det skaber overblik og et komplet grundlag for procesoptimering og hurtig indgriben, hvilket forbedrer virksomhedens indtjeningspotentiale.
Større udbytte
Med ScanPlant NG kan selv mindre afvigelser i de forskellige processer opdages hurtigt. Dette giver mulighed for at gribe ind i tide, reducere give-away og forhindre store tab. Udbyttet kan kontrolleres på forskellige niveauer, f.eks. afdeling, dage, skift eller operatørbatch eller på hardware-udstyr.
Fuld sporbarhed
ScanPlant NG sikrer sporbarhed gennem alle trin i produktionsflowet – fra varemodtagelse, opskæring, receptafvejning, forædling, lager, pakning til forsendelse. Dette sikrer fuldt dokumenteret sporbarhed, hvor de individuelle varer og ingredienser kan spores tilbage til ethvert tidspunkt og sted i processen.
Smidig data-integration
ScanPlant NG er et åbent system, som kan integreres med andre it-systemer såvel som med hardwareudstyr, inkl. 3.-parts udstyr. Det betyder, at alle produktionsdata kan indsamles, kombineres og præsenteres i ét enkelt system.
Skalerbart og fleksibelt system
ScanPlant NG er opbygget af moduler, der kan kombineres, så de passer præcist til din produktion og dine krav – løsningen kan skaleres fra en enkelt funktion og op til et stort komplekst MES-system. ScanPlant NG har moduler til bl.a. Processtyring, Lagerstyring, Ordrestyring, Kvalitetskontrol, Vejning & Mærkning og Sporbarhedsstyring.
Brugervenlig og tidsbesparende
ScanPlant NG har en brugervenlig betjeningsflade med logiske funktioner og tydeligt skærmdesign, der kan tilpasses til den enkelte bruger/proces, så kun relevante felter på relevant sprog vises. Det gør betjeningen hurtig og nem at lære, sparer tid og forhindrer registreringsfejl.