Fuld sporbarhed og automatisk registrering, vejning og kvalitetsbestemmelse
I deres nye hudecentral i Rødkjærsbro har Himmerlandskød A/S implementeret
en effektiv produktionsproces med ScanPlant NG systemet til hurtig kvalitetsbestemmelse og fuld sporbarhed på huder, hvilket bidrager til at opnå højere salgspriser.
Den 1. april slog Himmerlandskød A/S dørene op til deres egen nye hudecentral i Rødkjærsbro. Her modtager de årligt fra egne slagterier 110.000 stk. huder, som bliver kølet, kvalitetskontrolleret og sorteret. Huderne sælges gennem Norilia Nordic AS, som er et joint venture mellem Himmerlandskød A/S og Norilia AS i Norge.
Himmerlandskød A/S har været ambitiøse med projektet og opsat en række kriterier, som det nye produktionssystem skulle kunne opfylde. Systemet skulle være automatiseret og samtidig håndtere følgende opgaver:
- Sikre høj kvalitet af de ferske huder ved hurtig nedkøling
- Veje og klassificere huderne efter race, kvalitet, vægt
- Sortere huderne afh. af race, kvalitet og vægt
- Styre sporbarhedsdata på huderne
- Automatisk generere afregningsvarenr. samt salgsvarenr. med sporbarhedsdata
Når Himmerlandskød A/S modtager huderne, er det vigtigt, at de hurtigt kommer igennem produktionen og bliver kølet ned. Produktionschef Søren Andersen forklarer om processen; ”For at bevare en høj kvalitet af huden til videre forarbejdning kræves det, at huden bliver nedkølet så hurtigt som muligt og så godt som muligt. Vi bringer huden ned på en meget lav temperatur inden for ca. 9. min. – det er med til at bevare den høje kvalitet af huden”.
Udfordring
- Hudernes kvalitet forringes hurtigt ved for høj temperatur
- Mange forskellige parametre indgår i kvalitetsbestemmelse af huderne
- Vanskeligt at håndtere og styre sporbarhedsdata, knyttet til de individuelle huder
- Overblik over huder på lager til disponering til salgsordrer
Løsning
- Automatisk vejesystem i conveyor-linie giver for hurtig transport af huder til nedkøling
- IT-system til kvalitetsbestemmelse og automatisk registrering af kvalitetsparametre
- Sporbarhedssystem til håndtering og styring af alle sporbarhedsdata igennem processen
- Integration mellem ScanPlant Order Manager og SAP
Værdi
- Høj kvalitet sikrer bedre salgspriser
- Optimeret workflow og store tidsbesparelser
- 100% sporbarhed på huderne giver højere priser
- Komplet lager-overblik sikrer hurtig ordre-ekspedition
Registrering og styring af data igennem produktionen
Til at styre produktionsflowet igennem fabrikken valgte Himmerlandskød at investere i et nyt manufacturing execution system; Scanplant NG. Dette system registrerer kvaliteten af huderne, bestemmer sorteringen ud fra kvalitet og holder styr på både varenumre, sporbarhed og lagerbeholding samt forsendelse.
Huden tildeles automatisk et afregningsvarenr., som matcher vægt, kvalitet og stamoplysninger. På samme måde tildeles huden et salgsvarenr., som er baseret på kvalitet, vægtklasse, og race. Igennem hele processen holder Scanplant-systemet hele tiden styr på hudernes afregningsvarenr. samt det tildelte salgsvarenr., inkl. sporbarhedsdata.
Søren Andersen fortæller; ”Vi kan styre data hele vejen igennem produktionen – det fungerer ganske fint. Vi får lynhurtigt etableret de sporbarhedsdata på hver enkelt hud, som vi har behov for. Og så bruger vi det i sortering af huderne - det er jo et automatiseret anlæg, der efterfølgende sorterer huderne. Det sker ud fra kvalitetsregistreringen og vægtresultatet samt de oplysninger, vi har fra CHR-registreret om dyrets oprindelse”.
Han fortsætter; ”Dyrene har et CKR-nr., hvor alle oplysninger ligger - og det har vi valgt at bruge som det unikke nr. i vores produktionssystem. CKR-nr. følger huden, fra den ankommer til fabrikken og til den forlader fabrikken. Og så har vi den 100% sporbarhed, hvor vi kan tilbyde vores kunder oplysninger om, hvor dyret er opvokset, hvor gammelt det er, hvilken type og race det er – vi kan såmænd gå tilbage og se hvilken mor og far, dyret havde”.
Sporbarhedsdata er et vigtigt kvalitetsparameter
Til spørgsmålet om sporbarhedsdata er et vigtigt kvalitetsparameter for firmaets kunder, svarer Søren Andersen; ”Vi er en af de få hudecentraler, der kan levere 100% sporbarhed på de huder, vi sælger.
Vi vil gerne italesætte historien omkring huden - så når et firma i Italien producerer en flot sofa eller en dyr taske, så kan de sætte et oprindelsesmærke på, der dokumenterer, at den anvendte hud stammer fra en økologisk ko i Danmark”. Han fortsætter; ”Kombinationen af hudernes høje kvalitet sammenholdt med sporbarhedsdata gør, at vi kan få en bedre pris”.
-
- Vores sporbarhed på huderne er:
- 100%
Synkroniseret produktions- og dataflow
Produktionsprocessen er designet, så huderne håndteres effektivt med automatisk vejning og registrering.
Efter varemodtagelse køres huderne hen til opstart og tippes op på et indfødningssystem. Hver enkelt hud hænges på en krog med en integreret RFID-brik, der har et unikt ID-nr., og føres på glidestangssystemet hen til registrering. Her inspicerer operatøren huden og registrerer kvaliteten i ScanPlant-systemet på pt9000-terminal.
Øremærket med CKR-nr. scannes automatisk af en læser og de aflæste sporbarhedsdata tilknyttes brik-nummeret. CKR-nr. printes på en etiket, som sættes fast på huden. Så føres huden hen til automatisk registrering vha. RFID-brikken for at sikre synkronisering.
Huden vejes på glidestangsvægt nr. 1 og – baseret på vejeresultatet - beregnes hudens vægtklasse, som knyttes til krogens brik-nr. ScanPlant-systemet genererer nu et afregningsvarenr., som tildeles huden.
Så trækkes huden igennem et isbad og videre ind i et kølerum, hvor den hænger i 60 min. Derefter føres den hen til automatisk registrering vha. RFID-brikken for at sikre synkronisering og videre til automatisk kontrolvejning på glidestangsvægt nr. 2. Baseret på kvalitet, race, vægtklasse og alder sorteres huden automatisk ned i kar eller big-box.
Nu danner ScanPlant-systemet et salgssvarenr., som tildeles kar/big-box, og der printes en batch-label, som sættes på kar eller big-box. Så køres kar eller big-box på kølelager og data eksporteres til SAP. I SAP kan der nu disponeres over huderne/karrene og indtastes salgsordrer, som overføres til Scanplants Order Manager. På basis af de overførte salgsordrer kan de færdige kar eller big-boxes nu ekspederes. I ScanPlant skabes et loadnr., når karene flyttes ind i lastbilen. Så kan salgsordren afsluttes og kunden kan faktureres.
Et effektivt produktionsanlæg
Himmerlands Kød har i samarbejde med Norilia på ganske kort tid etableret den nye, selvstændige hudecentral, som allerede i dag har indfriet forventningerne. Søren Andersen redegør for resultatet; ”Vi synes selv, at vi har etableret et effektivt anlæg/fabrik, der betjenes af bare 4 personer. Løsningen til køling er vi også ekstremt tilfredse med. Vi synes også selv, at sporbarheden er unik - vi er en af de få virksomheder, der kan levere sporbarhed på huder. Det er vi også meget glade for”.
Til spørgsmålet om hvordan projektet har forløbet, svarer Søren; ”Vi er nået i mål på produktionsdelen, som kører efter forventningerne. Der var selvfølgelig en kort indkøringsperiode med diverse, forventelige tilrettelser, men det kom vi forholdsvis hurtig igennem. Scanvaegt/Accuratech har også været meget fleksible og har været gode til at være på stand-by hele døgnet rundt for at løse de udfordringer, der har været. Det har vi været glade for. Alle små tilrettelser er løst”.
Løsningen fra Scanvaegt omfatter:
- ScanPlant NG Manufacturing Execution Systems moduler; Order Management, Integration Management, Process Management, Label Designer, Inventory Management og Office-pakken.
- Glidestangsvægt nr. 1 med SV10 vægt-indikator
- Glidestangsvægt nr. 2 med IT6000E vægt-indikator
- 2 etiketprintere i vandtæt stålkabinet
- 2 pt9000 produktionsterminaler
Hvem er Norilia Nordic?
Norilia Nordic er et joint venture mellem Himmerlandskød A/S og Norilia AS, Norge. Norilia Nordic AS sælger alle huder for Himmerlandskød A/S og Norilia AS, Norge. Norilia AS er et datterselskab i Nortura koncernen. Himmerlandskød A/S driver flere slagterier og opskæringsvirksomheder i Danmark.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?
Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre