Anders_Henrik_2.jpg

Scanvaegt Labels lancerer ny vækststrategi og ledelse 

Scanvaegt Labels har ansat en ny ledelse med ny direktør og ny produktionschef. De skal sammen arbejde for en ambitiøs vækstplan og en grøn transformation af Scanvaegt Labels.

Transformationen skal indgå i Scanvaegt Groups samlede bæredygtige løsninger og gruppens mål om at give kunderne en større konkurrencekraft. 

Vækst på nye markeder og segmenter 

Scanvaegt Labels har i mange år leveret etiketter til detailsektoren, fødevarebranchen og nonfood kunder, men står nu overfor en ambitiøs vækstplan. Væksten skal ske igennem cross-selling og synergier i forhold til Scanvaegt Group samt en stærkere market approach.

Den nyansatte direktør, Henrik Rhode fortæller: ”Vi skal både vækste på vores egne kunder og på fælles kunder i Scanvaegt Group. Vi kan i fællesskab tilbyde one-stop-shopping, som vi ved kunderne efterspørger og som øger deres konkurrencekraft. Væksten skal ske på eksportmarkederne primært i Norden, og ved en større markedsandel i Danmark. Jeg ser bl.a. et stort potentiale i logistiketiketter, som vi ser en stigende efterspørgsel på og som vi har produktionsapparatet til at løse, samt i linerless etiketter, hvor vi er førende i Danmark.” 

Højere oppetid 

Linerless etiketter er etiketter uden bagpapir og Scanvaegt Labels var de første i Danmark til at lancere en komplet løsning med både hardware, software og etiketter. Linerless etiketter kræver færre etiketrulleskift, idét etiketrullerne er længere pga. det sparede bagpapir, og skaber dermed en højere oppetid, Den enkelte etiket skæres i nøjagtig længde tilpasset til vareteksten - det reducerer spild, hvilket sammen med det sparede bagpapir giver en mere bæredygtig løsning. 

Kendt makkerpar 

Scanvaegt labels har ansat et kendt makkerpar i branchen nemlig Henrik Rhode som direktør og Anders Hartmann Christensen som produktionschef. Begge har årelang erfaring inden for etiketbranchen og har arbejdet sammen i både Danlabel, Maj Invest og Schur Labels. 

”Jeg tror, det er en stor fordel, at vi kender hinanden så godt og at vores kompetencer komplementerer hinanden godt. Vi har fokus på en lang række områder i Scanvaegt Labels, men noget af det vi har særligt fokus på er den grønne omstilling og langvarige partnerskaber både med kunderne og i Scanvaegt Group. Jeg er meget fortrøstningsfuld ift. den vækststrategi, vi står overfor” udtaler Henrik Rhode. 

Grønt fokus

Produktionschef, Anders Hartmann Christensen fortæller: ”Det grønne fokus skal accelereres. Vi leverer allerede tryk med vandfarver, som både er mere skånsomt i forhold til miljøet og til mennesker, og vi er stærke på linerless etikketter, men vi skal langt videre. Vi går efter en grøn transformation, som bl.a. omfatter en yderligere nedsættelse af spild, mindre energiforbrug mv.”.

Anders Hartmann Christensen fortsætter: ”Et andet område, vi skal fortsætte med at have stort fokus på er vores kompetente medarbejdere. Vi har mange medarbejdere med lang anciennitet, som har et godt forhold til vores kunder. Det skal vi blive ved med at understøtte.”

Scanvaegt Labels 

Scanvaegt Labels er del af Scanvaegt Systems, som siden 1932 har arbejdet med automatisering og digitalisering af fødevareindustrien, miljø- og energisektoren samt detailsektoren. Scanvaegt Systems indgår i Scanvaegt Group, som er en solid og velkonsolideret koncern med højeste kreditværdighed AAA.

Scanvaegt Labels har siden 2000 haft egen etiketfabrik i Odense og kan via Scanvaegt Systems tilbyde et unikt servicekoncept samt levere komplette løsninger med hardware og software, som understøtter one-stop-shopping. 

Scanvaegt Systems, som Scanvaegt Labels er en del af, har hovedkontor i Aarhus og salgs- og servicenet i Skandinavien og Tyskland. Virksomheden har datterselskaber i Norge, Sverige og Tyskland samt forhandlere og strategiske partnerskaber i en lang række lande og er ejet af Grundtvig Invest.

Kontakt