Delelig Sporingsetiket
Scanvaegt Labels har - i samarbejde med Scanvaegt Systems - leveret en samlet pakkeløsning til sporbarhedsmærkning til et dansk slagteri. Løsningen består af både etiketteringsudstyr inkl. software og etiketter.
Til opgaven har Scanvaegt Labels udviklet og leveret flere special-etiketter i hhv. karton og rivefast plast, som anvendes igennem slagteriets opskæringsafdelinger.
Sporingsetiketten har et særligt ”deleligt” design med flere, identiske etiketter på samme ”ark” - de kan rives af en ad gangen, efterhånden som dyret opskæres, og lægges ved den udskårne del i E2-kasserne. På den måde sikres det, at sporingsdata følger med den udskårne del.