SuperBrugsen-Ringe_1.jpg
SuperBrugsen-Ringe_2.jpg
SuperBrugsen-Ringe_4.jpg
SuperBrugsen-Ringe_3.jpg

Transparente etiketter giver en flottere præsentation af varen – og frister kunderne til at købe lidt mere…

Det går rimeligt tjept, når arbejde starter kl. 7 i den store delikatesse-afdeling hos SuperBrugsen i Ringe – her går seks morgenfriske medarbejdere i gang dagens fremstilling af en lang række forskellige varer til køledisken.

Udover at fremstille de mange varer – færdigretter, frikadeller, salater, tærter, tapas, smørrebrød, frugtsalat, sandwiches, bowls og mange andre lækkerier – så sørger medarbejderne også for at pakke og prismærke dem. Det sker på et DIGI RGW-560IIS prismærkningsystem, som SuperBrugsen tog i brug i august 2022 som en af de første i Danmark.

Det nye system vejer, prismærker og forsegler varen ved at sætte etiketten fast rundt om bakken, så den holder låget fast. Hele processen sker i én arbejdsgang. RGW-560IIS kan også printe på smalle, transparente etiketter, som giver en bedre præsentation af indholdet i en bakke.

Bedre præsentation af varerne

SuperBrugsen havde hidtil klaret mærkningsopgaven med almindelige etiketter. Men Delikatesseleder Camilla Potempa ville gerne forbedre flere ting ved pakning af varerne, bl.a. skulle varerne præsenteres bedst muligt og man ville forhindre, at låget på bakkerne faldt af, så varen og holdbarheden var beskyttet så godt som muligt.

Susanne Overgaard, en af medarbejderne i Delikatesse-afdelingen forklarer det her; ”Vi har en del små bakker med bl.a. frisk frugt og salater. Men, når vi satte en almindelig etiket oven på bakken, så dækkede den jo for indholdet i bakken – man kunne ikke se varen. Det gælder også delvist for alle de øvrige bakkestørrelser, hvor en almindelig etiket forhindrer vores kunder i at se varen ordentligt – og vi synes jo selv, at vores varer er så lækre og at de kan friste kunderne til at købe lidt mere, når de kikker i disken,” si’r hun med et smil.

Hun fortsætter; ”Normalt så sidder de fleste låg nogenlunde fast på bakken, men ind imellem var der låg, der faldt af, så varerne faldt ud, hvilket var til gene både for vores kunder og os selv. Det ville vi gerne forhindre og samtidig ville varen og dens holdbarhed jo også være bedre beskyttet, hvis låget sluttede tæt til bakken”.

Udfordring

  • Låget sluttede ikke tæt og kunne falde af bakkerne
  • Tidskrævende manuel pakning med almindelig etiket
  • Almindelig etiket dækker for indhold og giver rodet præsentation i køledisken

Løsning

  • Bandarole-etiketten når rundt om hele bakken og fastholder låget
  • Automatisk pakning og prismærkning
  • Brug af transparente etiketter til alle varer

Værdi

  • Varen bevarer friskhed og holdbarhed, så madspild undgås
  • Stor arbejdstidsbesparelse
  • Bedre varepræsentation med kik til indhold øger salget

Forseglingsetiket beskytter varen

De udfordringer har Camilla og SuperBrugsen nu løst med den nye RGW-560IIS – udover at veje bakken og printe etiketten, så sætter systemet automatisk etiketten hele vejen rundt om bakken og fastholder låget. Det er en slags bandarole-etiket, som samtidig udgør en sikkerhedsforsegling, som forhindrer utilsigtet åbning og luftindtrængning, så varen er beskyttet og holdbarheden ikke forringes.

Da RGW-560IIS kan printe på transparente etiketter, løser det også udfordringen med at kunne se varen inde i bakken.

Her fortæller Susanne videre; ”Med den nye etikettypen kan vores kunder tydeligt se varen – både i små og store bakker. Som ”gammel” dekoratør har jeg nok et ret kritisk øje til, hvordan vores varer præsenterer sig og der må jeg sige, at jeg er lidt begejstret for de transparente etiketter, som både giver kik til indholdet og som samtidig skaber en flottere, mere ensartet præsentation vores varer på rad og række i køledisken.

En anden fordel ved bandarole-etiketterne er, at de – i modsætning til en almindelig etiket - nemt kan tages af bakken igen og udskiftes med en ny etiket, f.eks. hvis varen skal ommærkes pga fejlmærkning. En almindelig etiket klæber rigtigt godt fast og er svær at ta’ af igen – så der var vi tidligere nødt til at kassere hele låget, hvilket jo er en ekstra omkostning.

Brugervenlig, fleksibel og kompakt 

Som noget helt nyt, så er det nye RGW-560IIS system integreret op mod SuperBrugsens eksisterende prismærkningssystem – en DPS-5600 bordmodel – så begge systemer kan betjenes fra den samme terminal. Det giver flere fordele, bl.a. at man bruger én terminal med samme operatør-skærmbillede, samme program og samme varekartotek – det gør det nemmere at betjene systemet. Samtidig giver det også fleksibilitet til at vælge, om der skal printes almindelige etiketter eller transparente bandarole-etiketter, afhængig af varetypen.

Det kompakte setup betyder også, at der spares plads, hvilket er vigtigt i den delikatesseafdeling, hvor der i forvejen kan være meget udstyr.

Der er også andre fordele, som sparer tid, forklarer Susanne ”Udover den store, let-overskuelig betjningsskærm, som er let at navigere rundt i og finde varerne, så er det også enkelt og hurtigt at skifte etiketrulle på RGW-560IIS. Store låger giver let adgang til både etiketrulle og farvebånd, så man nemt kan komme til, og samtidig viser enkle tegninger, hvordan man skifter etiketrulle og farvebånd”.

Jeg er lidt begejstret for de transparente etiketter, som både giver kik til indholdet og skaber en flottere, mere ensartet præsentation vores varer på rad og række i køledisken.
Susanne Overgaard Delikatesse-assistent

Har du spørgsmål eller vil du gerne ringes op?

Send os en mail - vi kan hjælpe dig videre

Kontakt